Enkeltsessioner: Ressourcer & Klima

Tværfagligheden er i fokus på årets konference. Helhedstænkningen udmønter sig også i den måde, konferencen er bygget op på.

De offentlige forvaltninger har en central rolle som myndighed, initiativtager og partner, når der skal gennemføres initiativer, som fremmer grøn omstilling.

Der skal samarbejdes med erhvervsinteressenter, lodsejere, borgere og naturinteressenter. Samarbejde på tværs af afdelinger og organisationer er nødvendigt for at understøtte omstillingen.

Det er en stor og vigtig opgave for de offentlige organisationer og deres ansatte at se og udnytte de muligheder, der opstår når man tænker nyt i et tæt samarbejde mellem forvaltning, borgere og virksomheder.

Enkeltsessioner program

Kl. 13.30 – 15.00

Tiden kalder på nye måder at anskue miljøproblematikken på. Igennem de seneste 10-20 år er begreber kommet til, som fordrer en større helhedstænkning, når man anskuer miljømæssige udfordringer. Det begyndte med tanken om bæredygtig udvikling (Brundtland 1987), og videre med Grøn vækst m.v. og op til i dag, hvor cirkulær økonomi måske forsøger at beskrive en ny trend for, hvordan man skal anskue miljøproblematikker.

Men er det bare gammel vin på nye flasker eller er der en reel forbedring af miljøet? Opnår vi det, vi gerne vil, eller bliver det bare på skrivebordet, som flotte planer.

Kan begrebet ’den cirkulære økonomi’ være med til at flytte de traditionelle måder at opbygge de tekniske forvaltninger, og betyder det at disse traditionelle siloer kan blive brudt ned, så den offentlige forvaltning også i højere grad kan tænke i helheder (cirkulært, bæredygtigt m.v.)?

Fokuspunkter for sessionen om det ressource effektive samfund

• Den cirkulære økonomi – en ny trend med fremtid?
• Kan begrebet ’cirkulær økonomi’ rokke ved de tekniske
forvaltningers opbygning?
• Vil nye strukturer bane vejen for effektiv og udbytterig
helhedstænkning?

Oplæg på session 1.1

Cirkulær økonomi – ny trend for anskuelse af miljøproblematikker

– Er det vejen til en reel forbedring af miljøet, og opnår vi det vi gerne vil eller bliver det bare på skrivebordet, som flotte planer m.v.

v. Konsulent Henrik Sand, COWI

Helhedstænkning og cirkulær økonomi – offentlig forvaltning

– Kan cirkulær økonomi – begrebet skubbe til de traditionelle måder en teknisk forvaltning er bygget op i kommuner og regioner?

v. Miljøchef Michael Damm, Aalborg Kommune

Kl. 13.30 – 15.00

Landskab bliver ofte betragtet enten som noget smukt og bevaringsværdigt af blandt andet naturelskere og turister, eller som noget, der skal kunne anvendes (benyttelse) af eksempelvis landmænd og andre jordbrugere.

Men i dagens Danmark er der måske ikke plads (landskab) nok til en sådan skelnen. Set ud fra et udviklingsperspektiv skal landskabet kunne rumme udvikling for et jordbrugserhverv, byer og infrastruktur. Udviklingen skal ske i samspil med mange andre interesser (natur, turisme, lystfiskeri og andet).

Fokus på sessionen vil være at betragte landskab holistisk og ikke fragmenteret. Benyttelse og beskyttelse skal i nogle sammenhænge være to sider af samme sag.

Fokuspunkter for sessionen om det åbne land som ressource

• Landskabsopfattelse – historisk og samtidigt perspektiv
• Til lyst og udvikling – lystfiskeri og turisme – en holistisk tilgang
• At nyde og at yde – beskyttelse og benyttelse af landskabet
ved Naturpark Åmosen

Oplæg på session 1.2

Opfattelse af landskabet

– I historisk og samtidigt perspektiv. Fremtidens landskaber på Nord Fjends, Skive

v. Professor Jørgen Primdahl, Københavns Universitet

Til lyst og til udvikling – lystfiskeri og turisme

– Samspil mellem med lodsejere, lokale erhvervsdrivende og lokalbefolkning. Tilgangen til Fishing er holistisk. Eksemplificeret ved Fishing Zealand

v. Konsulent Paul Debois, Fishing Zealand

At nyde og at yde

– beskyttelse og benyttelse af landskabet. Eksemplificeret ved Naturpark Åmosen.

v. Bestyrelsesformand Henning Fougt, Formidlingscenter Fugledegård

Kl. 9.00 – 10.30
Der vil indledningsvist være et generelt oplæg om samskabende processer, som vil gå på dels hvad det er for en proces, som skal gennemføres (hvad er samskabelse, hvad kan vi opnå med samskabelse og hvad kræver det af os) og dels hvad det er for redskaber, man kan benytte sig af. Der vil i oplægget være en vinkel i forhold til tovholdere af en sådan proces, men der vil også blive lagt meget vægt på deltagelse som medarbejder.

Herefter vil der være et oplæg fra SEGES, Videncenter for landbrug, som tager udgangspunkt i 3 projekter om samskabende processer med fokus på dialog mellem kommune og landmænd for at kunne håndtere klimaudfordringen med at kunne tilbageholde vand i det åbne land.

Som afslutning inden dialogen vil der være et oplæg fra Københavns Kommune, hvor der vil være et til flere eksempler på samskabende
processer i konkrete projekter, som enten er ved at blive implementeret eller er afsluttet.

Fokuspunkter for sessionen om samskabende processer

• Samskabelsesprocessens definition, krav og redskaber
• Synergieffekt i samarbejde mellem kommune og landmænd
• Konkrete samskabende projekter i Københavns Kommune

Oplæg på session 3.1

Perspektiv på samskabende processer

– Set fra medarbejder og ledervinklen. Hvad kan vi opnå ved samskabelse? Hvilke krav stiller det til os?

v. Konsulent Stine Hald Larsen, KL

Samskabende dialog mellem kommune og landbrug ved klimaudfordringer

– Tilbageholdelse af vand i det åbne land

v. Projektchef Irene Wiborg, SEGES (Videncenter for Landbrug)

Samskabende processer projekter, som er i implementeringsfasen eller er afsluttet

– Københavns Kommune

v. Projektleder & Byplanarkitekt Henriette Berggreen, Københavns Kommune

Kl. 9.00 – 10.30
Vandstanden stiger i havene, grundvandsstanden er under forandring og ekstreme vejrforhold præger i højere grad vores hverdag. Klimaet
forandrer sig, og det influerer på planlægningen – såvel i byerne som i det åbne land.

Havvand. Kystdirektoratet anskueliggør udfordringer og sammenhænge – blandt andet, hvorledes stigende havvand påvirker vandløb med stigende
vandstand. Aktuelle konkrete projekter trækkes frem, for at vise håndtering af havvand.

Grundvand. Region Syddanmark præsenterer den kortlægning af grundvand, der er lavet i Kolding. Og Kolding kommunes fremadrettede planlægning belyses.

Trådene vil til sidst blive samlet i et oplæg om Triggerplanlægning, der kan anvendes til at finde og implementere klimatilpasningsløsninger.

Fokuspunkter for sessionen om stigende vandstand

• Havvand – regnvand – vandløb – kystnært land til bebyggelse
• Klimabetingede grundvandsstigninger
• Triggerplanlægning

Oplæg på session 3.2

Klimabetingede grundvandstigninger

– Introduktion efterfulgt af specifik gennemgang undersøgelser som der er blevet lavet omkring Kolding mv

v. Geolog Jørgen F. Christiansen, Region Syddanmark

Havvandstand – regnvand – vandløb – kystnært land til bebyggelse

– Om stigende havvandsstand og hvilke problemstillinger, der forstærkes i kombination med øget regnmængder, der tilbageholdes i vandløb

v. Seniorkysttekniker Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Anvendelse af triggerplanlægning

– Perspektiver omkring triggerplanlægning og hvorledes dette begreb kan anvendes i praksis

v. Chefkonsulent Morten Bøgebjerg, Rambøll

Kl. 9.00 – 10.30
Effekterne af både eksisterende og kommende klimaforandringer kommer til at påvirke både mennesker og natur fremover. Nogle af de konkrete effekter i form af ekstrem nedbør håndteres i dag via klimatilpasningsplaner, men hvordan vil f.eks. naturen blive påvirket og hvordan forvalter man en natur i forandring?

Inddragelse af klimaet i beslutningsprocesser stiller store krav til helhedstænkning og en forvaltning, der kan arbejde helhedsorienteret og med nye måder at lave målsætninger. Datagrundlaget skal være i orden. Hvilke data findes egentlig i dag, og hvordan kan man på en fornuftig vis vægte mellem flere forskellige scenarier, der alle afhænger af en ukendt global udvikling?

I denne session sætter vi det lange lys på klimaindsatsen. Hvordan skal man forholde sig til klimascenarier og modelresultater? Hvad ved vi allerede om effekter på naturen? Hvordan kan vi arbejde på nye måder med målsætninger for en natur, der er i kraftig forandring?

Fokuspunkter for sessionen, hvor vi kigger krystalkuglen

• Fremtidens danske klima – scenarier
• Klima og vandplaner
• Adaptiv forvaltning i en verden i forandring

Oplæg på session 3.3

Fremtidens danske klima – scenarier

– Forudsætninger ændrer sig i forhold til datagrundlaget – og? Kan naturen bære klimaændringer og, hvordan forvaltninger vi en natur i forandring? – Usikkerheder, modeller samt DMI’s rolle og videndeling med professionelle aktører.

v. Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen, DMI

Klima og vandplaner

– Hvad kan vi forudse af ændringer i forhold til i dag? Hvordan kan vi arbejde med målsætninger for en natur der er i kraftig forandring?

v. Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Adaptiv forvaltning

– Nye måder at forvalte på, i en foranderlig verden.
Hvordan forvalter man natur og miljø, når man ved, at systemet er under kraftig forandring? Skal vi ændre målsætninger? Skal vi finde nye måder at forvalte på?

v. Professor Jesper Madsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Tovholdere og oplægsholdere